1. Plads til Egensedybet.

 

Sejlklubben Egensedybet deltog søndag 24. maj  i Money Maker Cup på Lillebælt ud for Middelfart med 2 FEVA Joller.

Det var første gang Egensedybet var til stævne med de store 2 personers joller. Først i denne sæson er der sejlere, der er blevet så erfarne i optimistjollen, at de også kan beherske den større FEVA jolle.

Til stævnet blev der sejlet 6 sejladser både i meget lidt vind og senere meget kraftig vind i de sidste sejladser, så de 2 mandskaber fik virkelig brug for deres sejlkundskaber.

Stævnet blev en stor succes for de unge sejlere da det blev til en 1. plads til Frederik Måhr og Mikkel Rasmussen og en 2. plads til Jens Damkjær og Mads Lindberg.