Klubaften i Sejlklubben Egensedybet 13. februar 2008.

 

Mellem 25 og 30 medlemmer af sejlklubben havde fundet vej til klubhuset 13. februar 2008. Her var der mulighed for at høre og se beretningen om Claus og Susanne samt børns spændende tre måneders sejltur til den svenske skærgård og Gøtakanalen.

 

Blandt over 2000 billeder og flere timers videooptagelser havde Claus og Susanne udvalgt en lille del til fremvisningen, som alligevel varede over to timer. Med til at gøre fortællingen mere livagtig viste den medbragte computer på skift søkort og billeder. Til brug i pausen var et bredt udvalg af kort og bøger til brug for turen fremlagt til gennemsyn.

 

Efter en ”omstart” på grund af dårligt hårdt vejr nåede båden en Dehler 34 med voksen besætning det sydlige Sverige i løbet af et par dage. Her blev besætningen, som på en rigtig Galathea-ekspedition, udskiftet med Susanne og de to børn. Herefter kunne den mere fritidsbetonede nydelsessejlads begynde. Ind og ud mellem hårde klippeøer gik til små og større byer på vej nordpå mod Stockholm. Der var altid god plads i havnene, fordi det var tidligt på sæsonen set med svenske øjne. Det var enkelte steder så tidligt at havnefogeden ikke var vågnet af sin vintersøvn, så opholdet blev helt gratis. Trods vejrets store lighed med den danske sommer var der beretninger om idylliske ankerpladser efter princippet: hver båd sin skærgårdsø. Der er god plads til alle, som i det øvrige Sverige, også til en stor ubåd tæt på ekspeditionen, der heldigvis viste sig at være svensk. Der var ikke noget tilbage af den russiske strandede ubåd fra sidste århundrede, hvis tilholdssted turen gik tæt forbi.

 

 

Var det billigt på vejen til Stockholm, fik de sparede billige svenske kroner hurtigt ben at gå på ved kajen i Stockholm. En overnatningspris på kr. 250 var ikke noget særsyn. Efter nogle dage med diverse restaurant og museumsbesøg for Claus alene med børnene, mens Susanne var til jobsamtale i Odense, gik det ad snævre løb ind mod Gøtakanalen. Som i en anden forlystelsespark var alt gratis, når ”turpasset” til kr. 5000 var betalt såvel som egen fysisk indsats ved sluserne. Op og ned gik det i de 56 sluser på vejen mod Vänern og Vättern. Her var videokameraet formidabelt til at illustrere den lidt hektiske stemning og lydene af det brusende vand ved ind og udløb af vandet fra slusekamrene. Undervejs stødte der et par bedsteforældre til, så alle sovepladser var optaget i nogle dage.

Efter veloverstået sejlads på Vänern gik det ned af bakke mod Gøteborg kun spoleret lidt af en optimistisk brovagt, der opfordrede til at få sejlet toplanternen af båden ved passage af en bro.

Fra Gøteborg var der igen som i starten lidt drama dels på grund af et sygt barn dels på grund af kraftig vind på vejen mod Egensedybet.

Det var en spændende aften specielt for Lis og Bendix, som kunne nikke genkendende til flere dele fra deres egen tur. Jeg tror mange gik hjem lidt frustrerede over ikke lige at have tre måneder her i 2008 til rådighed til en lignende spændende tur.

 

Ref Carsten.

 

                

 

SE nogle flere billeder her