Nordvesttyskland

Igen i år besluttede vi os for at tage en tur på kanaler, det blev i Nordvesttyskland med en lille tur ind i Holland.

 

De første dage fra havnen til Kiel bar præg af transportsejlads. Vinden fra Æbelø til Sønderborg var lidt dum, når vi nu var uden mast, foran for tværs.

 

Fra Sønderborg til Kiel fik vi dog rigtigt flot vejr næsten stille og varmt.

 

Vi gik ind til Rendsburg for natten, og der fik som ofte før en rigtig god menu ”Regattatoft” som er 3 slags forskellige kød på grønsagsbund og dertil brasekartofler og en stor fadøl Flensburger Dunkel. Kielekanalen er jo stadig en oplevelse, selv om vi har været der mange gange, men for os er det som om, oplevelserne først starter rigtigt i Brunsbüttel. Vi elsker denne by, som er på størrelse med Otterup med masser af gode butikker, samt at ligge ved siden af sluserne og se de store skibe gå igennem samt udsigten fra slusen over Elben.

 

Vi fik købt tidevandstabellen, så vi kunne regne ud, hvornår til skulle gå ud i Elben med kurs mod Otterndorf, hvor vi skulle ind på Elbe-Weser Schiffahrtsweg, og det kan vi kun i et tidsrum omkring 1½ time efter højvande og ca. 2 timer frem.

 

Så der kom gang i udregningerne ved morgenmaden, hvornår vi skulle gå fra Brunsbüttel, men vi ankom så det passede at vi kunne gå ind i slusen næsten med det samme, selv om det var ved at blive lidt småt med vand ind til havnen. Vi var nu på Elbe-Weser Schiffahrtsweg, som går fra Otterndorf til Bremerhaven. Kanalen snor sig igennem marskland og skove, utrolig idyllisk, hvor vi skiftevis har åben landskab og skove.

 

Vi lagde ind for natten i Bad Bederkesa, hvor vi fortøjrede langs kanalen med udsigt over søen med masser af søsportsaktiviteter og parker med flotter blomsterbede, ja selv 1 rundkørsel og bro var udsmykket med blomster.

 

Næste dag planlagde vi at sejle til Bremerhaven, men vi skulle lige igennem vores første selvbetjeningssluse i Lintig. Vi ankom til Bremerhaven slusen ved middagstid i en tordenbyge, så vi besluttede at spise middag ved en bro, for det kunne være at det klarede op imens, men efter et stykke tid kom der en tysker fra Bremen som skulle igennem slusen, og vi besluttede hurtigt at gå med, for det var lettere at følge efter en lokalkendt, så vi slusede i regnvejr, men det er jo Birthe, der bliver sendt på dækket, så jeg står i tørvejr imens. Vi skulle nu ud i tidevandet igen, og det skulle være inden, det var højvande, for så kunne vi ikke gå under broerne, og ved lavvande er der ikke ret meget vand tilbage, så vi fulgte tyskeren lige i hælene, for der var efterhånden kun en rende i miden med vand.

 

Vi ankom til en bådebro, hvor vi ville ind, men da vi var 5 meter fra broen, sad vi fast i mudder, så vi fik bakket ud igen, og den næste bro kom vi så langt, at vi kunne få stævnen ind, der lå vi så i mudder, og det faldt stadig. 1 time senere vendte vandet, og efter det var steget i 1½ time, kunne vi så trække båden ind på plads. Efter dette fik vi en meget mere afslappet holdning til at ligge på grund ved lavvande, for mudderet har en konsistens som yoghurt, så der sker ingenting. I Bremerhaven er der en forskel på 4 m mellem høj- og lavvande.

 

Den næste dag havde vi muligheden for at sejle kl. 4 om morgenen eller kl. 4 om eftermiddagen, og da sengen er god om morgen, valgte vi eftermiddagen.

 

Vi gik en tur i byen, og der var mange spændende ting at se på som museumsskib, gamle fyrskibe, gamle slæbebåde og meget andet.

 

Vi sejlede så ved 4-tiden mod Bremen og med en medstrøm på 3 mil, kom vi hurtigt ned ad floden Weser. Vi sejlede ind i en lille havn, der hedder Elsfleth. Den var anlagt på en sådan måde, at ved højvande løber vandet over diget og ind i havnen, så når det blev lavvande løber havnen ikke tør for vand. Ind- og udsejling forgår igennem en sluse, som samtidig er havnekontor, 2 slusninger og 1 overnatning samt el og vand 8 Euro. Det var lidt sjovt, at vi havnede der, for ca. 2 uger før havde vi i Egensedybet talt med en tysker, som var hjemmehørende i denne havn.

HERTIL I FØRSTE BLAD

Dagen efter søndag sejlede vi så op ad floden Hunte mod Oldenburg. På grund af forsinkelse i højvandet kunne vi sejle om formiddagen og stadig sejle medstrøms. Tidsmæssigt er der stor forskel i tidevandet afhængig af, hvor man er. F.eks forskel fra Bremerhaven til Oldenburg er forsinkelsen HV +2 t 25 min og LV +3t 36 min.

 

Hunte er en flod på 25 km med varieret landskab, hvor man også kan gå for sejl, der er faktisk mange muligheder i Nordvesttyskland, hvis man ikke vil undvære masten. Vi ankom søndag middag, alle broerne kunne vi gå under undtagen den sidste, så vi lagde os til kaj og ventede på, at den åbnede på et tidspunkt, men nej, der var søndagslukket, så der var kun en ting at gøre, middagslur, medens vi ventede på at vandet faldt så meget, at vi kunne gå under.

 

Efter et på timer kunne vi så sejle igennem, for lige efter skulle vi sluse til Küstenkanal, der blev vi også mødt af 2 røde lys. Et dansk træskib, som vi talte med, havde ringet til slusen og fået at vide, der var lukket indtil mandag morgen kl. 6.oo, men til vores held var der en rigtig hyggelig havn ikke langt fra slusen, så der lagde vi til og fik en hyggelig eftermiddag og aften.

 

Nu har Carsten deadline til bladet, så vi fortsætter i næste nummer.

 

                                                                           Finn og Birthe

                                                                           Møn 830