Nordvesttyskland

Del 3,

 

Noget, som vi var meget benovet over, var den måde, som de åbnede broerne for os, selv om vi mange gange var alene, blev broerne åbnet, så vi ikke skulle vente. De fleste af broerne er fjernstyret med kamaraovervågning

 

Vi tog en overnatning i Delfzijl, som er havneby ved Emsens udmunding. Der fik vi lejlighed til at se diger og sikkerhedsporte omkring byen. Det var lidt mærkeligt at gå fra havneområdet og ind i byen, for det var som at gå ned i kælderen højdemæssigt. Der kunne vi virkelig fornemme, hvor lavt Holland ligger, og se hvor vigtigt det er at digerne er i orden.

 

Efter overnatningen og afpasset af tidevand og strøm begav vi os ind af Emsen igen. Da vi nåede Papenburg gad vi egentlig ikke mere, for vi vidste, at der lå en lystbådehavn inde i byen, så vi lagde os ved slusen og ventede sammen med nogle andre, men efter et stykke tid, hvor der ikke skete noget, ringede Birthe slusevagten op og fik at vide, at slusen var under reparation, så den var lukket en måned frem. Derefter sejlede vi videre mod Dortmund-Ems kanal for at komme ind på den, men der var slusen søndagslukket, så vi lagde et tov om en duc albe og stævnen ind mod en bro, så vi kunne komme i land. Birthe havde læst et skilt, hvor der stod ”begrænset vandstand ved lavvande”. Det tør siges, for 2 timer før det var lavest, var der tørt fra bredden og 5 m uden for båden, jo det er et område, hvor man er meget afhængig af tidevandet.

 

Næste morgen vågnede vi så tidligt, at vi nåede ud, inden vandet begyndte at falde igen, og kom igennem slusen til Dortmund-Ems kanalen. Vi havde besluttet, da vi sejlede ud i Emsen, at når vi kom tilbage, ville vi sejle et stykke længere ned af Dortmund-Ems kanal for at se, om det var lige så smukt der. Det var en blanding af skov, mark, eng og vild natur, køer, får, heste og fugleliv, det var bare så skønt at se.

 

Vi holdt middag i en by, der hedder Haren, som vi havde hørt meget godt om, men på grund af mange både, kom vi til at ligge lidt dårligt, så vi besluttede at sejle mod Küstenkanal og dermed hjemad igen. Vi havde set en lille rolig havn på et idyllisk sted, og der gjorde vi holdt for natten. Om aftenen gik vi en stille tur i området og nød naturen, jeg fik plukket en buket vilde blomster til Birthe lidt som afslutning for nu havde vi nået vores mål i år.

 

Det er nok passende sted at stoppe fortællingen, da det er derfra vi har drømme om vore næste kanaltur mod Rhinen, Holland og Belgien, som vi har læst meget spændende om, men i 10 tager vi nok et år med mast for den ikke støver helt til.

 

Med sejlerhilsen

Birthe & Finn, ”Bitter”

Klik her for se billeder fra turen