Nordvesttyskland

Del 2.

 

Efter en søndag eftermiddag var alle blevet klar til at sejle mandag morgen, der blev fyldt godt op i Oldenburg slusen. Det var en af de slimede, så fendere og tovværk blev fedtet godt ind. Vi havde nu 60 km sejlads foran os, vi havde hørt, at Küstenkanal var lidt kedelig, men det var nu ikke så galt, godt nok var der mange lige stræk, men der var også en del natur. Der var en del trafik med fragtere. Vi ankom sidst på eftermiddagen til Dörpenslusen ved Dortmund-Ems kanalen. Efter lidt ventetid besluttede vi at gå ind i en havn på størrelse med vores, for vi gad ikke rigtigt at vente til slusen blev klar. Det var nu også det rigtige valg, for det var et rigtigt hyggeligt og stille sted med masser af natur rundt om os, en rigtig god sommeraften.

 

Næste morgen var det lige så skønt. Efter morgenmaden kom en tysk sejler hen og spurgte, om vi også skulle mod Emden, og det skulle vi, for så ville han kalde slusen op og melde, at vi kom 3 både om en time, for så passede det med tidevandet i Emsen. Det skal lige nævnes, at Dörpenslusen er fjernstyret fra Oldenburg. Vi fulgte så bare efter de 2 andre både, så hele dagen klarede de alle formaliteterne for os. Det kan da siges at være gæstfri.

 

Da vi kom ud på Dortmund-Ems kanal, blev vi lidt i tvivl, om vi skulle være gået sydpå, for det var godt nok en flot natur, men vi sejlede som planlagt mod nord.

 

Efter et par sluser nåede vi til Herbrumslusen, som er skillepunkt mellem Dortmund-Ems kanal og Emsen, og dermed også tidevand igen. Vandet var meget plumret, strøm og fragtere hvirvlede konstant mudret op. Jeg tror aldrig, at jeg har sejlet i noget lignende, men det gik godt derop ad med 3 mils strøm med. Emsen stater med en bredde på størrelse med Odense Kanal og bliver jævnt bredere, løbet er en stor del af vejen mærket med riskoste, indtil skibstrafikken bliver større, så bliver det bøjer, som vi kender.

 

Undervejs passerede vi bl.a. Papenburg, hvor der ligger et stort værft som bygger store krydstogtskibe. Det er lidt imponerende at tænke på, hvilket arbejde det er at få dem ud derindefra. Ved hjælp af flydekraner bliver broerne over Emsen flyttet, og når skibet er passeret, bliver broerne sat på plads igen.

 

Vi passerede også et sperrwerk. Det er kæmpeporte, som er monteret på store hjul, der kan drejes ned og regulere vandstanden og om nødvendigt spærre hele Emsen.

 

Vi nåede til Emden midt på eftermiddagen lige på det tidspunkt, da strømmen vendte.

 

Da den gamle sluse ind til Emden var under reparation, måtte vi igennem den store, og det var lidt af en oplevelse. En sluse på 40x300 m, og der lå et skib fra søpolitiet, som ikke gad fortøje rigtigt, 1 trosse i land og så skruen til at holde den på plads, nemt for dem, men slet ikke for os. Vi skulle lægge til forrest til styrbord, lige da vi var ved at være fremme, tog strømhvirvlerne og førte os nok 10 m ud i bassinet, så vi måtte prøve igen, denne gang vinkelret på flydebroerne, og til vores held, var der et par andre lystbåde, der kom os til hjælp, så med tov i land og hvad vores lille 24 hk bukh kunne klare, kom vi så på plads. Tyskerne og Birthe blev hurtigt enige om, at den ikke var en lystbådevenlig sluse, vi døbte den Birthe’s hadesluse.

 

Da vi først kom igennem slusen og værftsområdet, var Emden egentlig en dejlig by med gode indkøbsmuligheder, museumsskibe og en flot bymidte.

 

Næste morgen sejlede vi så ind på Ems-Jade Kanal, som er en gammel kanal, der er lavet om til turistområde med cykelstier langs kanalen. Der er en del broer, som skal åbnes, men når  vi har passeret den første, gives der besked til den næste, hvor mange både, der kommer. Brovagterne har i reglen flere broer at passe, så nogle kører frem og tilbage i bil, medens andre cykler mellem broerne.

 

En af attraktionerne er Kesselschlüsse, det er en kammersluse med 4 porte, 2 til Ems-Jade kanal og 2 til sidekanaler.

 

Vi sejlede den dag til Aurich, som er hovedstaden i Østfrisland. Det er samme strækning, som der er turistfart, hvor man kan købe en dagsbillet til turbådene. Det er et blandet landskab med eng, skov og bebyggelse.

 

Ved en af sluserne havde vi lidt ventetid på grund af reparation, det var ellers en ny sluse, men tiden gik nu hurtigt, for der lå en dansker, som vi snakkede lidt med og samtidig var der filmoptagelse af området til turistfremme.

 

Aurich var en dejlig lille by med masser af indkøbsmuligheder, samt en helt nyanlagt havn med dejlige broer. Men da vi nåede ud på aftenen, fik vi os et lille chok, for det var tilholdssted for områdets unge med øl og spiritus, medfølgende larm ud på natten. Det er første gang vi har oplevet dette i Tyskland. Havnefogeden og en fra kommune, som vi talt med dagen efter, var heller ikke særlige stolte af det, men byrådet ville ikke høre på dem og gøre noget ved det. Så politikere dernede er altså ikke bedre end her.

 

Efter en overnatning tog vi tilbage til Emden, hvor vi overnattede endnu engang, for at gå mod Holland. Det var et must for Birthe at nå Holland.

 

Det første stykke af Emsen mod Holland var nu ikke for spændende, for med 3 mils strøm mod vinden, gav noget af en krabsø. Vi fandt dog hurtigt ud af at trække ud til siden af løbet, og det hjalp en hel del.

 

Vi ankom til Delfzijl ved middagstid og efter ca. 15 minutter kunne vi sejle ind i slusen til Emskanal. Det er en stor kanal med megen trafik. På vej til Groningen fik vi nu ikke set så meget for den ene tordenbyge afløste den anden. Da vi ankom til Groningen var vejret da nogenlunde, vi mødte en rimelig stor lystbådehavn, men vi ville prøve inde i midtbyen og heldige som vi var, var der lige 3 pladser tilbage, men da vi skulle fortøje, kom der en tordenbyge, som vi aldrig har oplevet før, og vi var gennemblødte på rekordtid, for sejlertøj havde vi jo ikke nået at få på. Hjælpende hænder fra andre var der mærkelig nok ikke nogen af (eller forståeligt), men vi lå lige i hjertet a byen 5 min. gang fra Rådhuspladsen med masser af boder på torvet, så det blev til adskillige stykker tøj og tasker, som blev taget ned og hængt op igen. Vi fik da også købt lidt ind brød, frugt og lignende og om aftenen blev det da også til en god middag på en af de mange restauranter. Da vi skulle i bad, kiggede vi lidt, for til baderummet var der kun en dør, men der kom både mænd og kvinder ud. Vi kiggede lidt på hinanden, for det stod mænd og kvinder mellem hinanden ved vaskekummerne. Så tænkte jeg nu bliver det spændende at se bruserummet, men der var der trods alt spanskvægge, så der brast en spirende drøm, men stadig lidt anderledes end det vi er vant til.

 

Dagen efter sejlede vi tilbage til Delfziljl i noget bedre vejr. Her fik vi mulighed for at se det karakteristiske hollandske landskab.