Tanker efter endt kapsejladssæson.

 

I første gang i længere tid var kapsejladserne om onsdagen i år organiseret anderledes. Som en konsekvens af manglende fast dommer og ønsket om at alle både deltog mest muligt hver gang var starten til kapsejladsen dels forskudt i forhold til de tlmeldte bådes TA-mål dels var der egenkontrol omkring overholdelse af det beregnede starttidspunkt. Endelig var der i år en kort bane til de aftener, hvor vinden var for svag til at bådene kunne nå at sejle de 7-8 sømil, som banerne plejer at være og selvom de tilmeldte både var opdelt i to løb efter forventet sejltid.

 

Starten klokken 19 blev derfor ofte lidt underlig idet tilmeldte båd med største TA-mål udeblev. Efter få minutter kunne de fleste af os se Jens Johansen i Knarr og Dennis Grundsted i  Svendborg Senior og Søren Pedersen i LM 22 jage mod bøje 2. En midtergruppe bestående L 23, Duet, H-båd og Spækhugger var næste hold indenfor ca et-to minutter efterfulgt af de ”store både” med Arne, Knud, Claus og til sidst Søren.

 

Herefter var målet for sejladsen klar for alle. Første båd over mållinien var vinderen og for alle deltagere var det så nemt undervejs at holde styr på både egen og den samlede placering. Suveræne også i denne startform var Jens og Mike og de fleste gange etter eller toer over stregen. Midtergruppen i starten havde de fleste gange en indædt kamp om placeringerne indbyrdes kun få gange ”forstyrret” af ”de store” på skift. Flere gange blev den endelige placering først afgjort på stykket fra bøje 2 til mållinien i en nervepirrende kamp om vinden og retten til vejen. At have en god høj mast i let luft måtte de fire opleve på 3. sejlads på bane 4, hvor Søren i Ylvaen som eneste båd holdt en uhyggelig høj fart i zig zag kurs fra bøje 2 ind imellem alle op på en sikker 1.plads.

 

Ellers bød sæsonen på mest en del blæst fra forskellige retninger og kun en enkelt aften på rigtigt møgvejr med masser af luft og regnbyger, der dog heldigvis var værst lige før starten. Deltager antallet var den aften også stærkt begrænset til kun to både i hvert løb. Til gengæld var sidste aften begunstiget af rigtig godt vejr og ca. 3 -5 sekundmeter vind og hele 13 både på vandet. En flot afslutning hvor der bagefter var masser af god stemning til den traditionen tro bedre servering af medbragt højt smørrebrød for i fleste både.

 

Selvom der ikke i år har været de nervepirrende starter om placeringen i lige i startskuddet, synes jeg sæsonen har været mere spændende end det plejer. Den samlede tid hvor der har været bidt lidt negle og trimmet intenst har været længere. I kampen har det det for midtergruppen haft mere karakter af kamp mellem lige både end ved den sædvanlige startprocedure. Alle både er også kommet mere samlet i havn til glæde for klubhyggen. 

 

Alt i alt en god sæson. Næste år ser det ud til at der vil være faste dommere, så den gamle startmåde vil blive genoptaget. Jeg vil så blot håbe at der bliver en Skæg og ballade sejlads med forskudt start til glæde for en længere spændende sejlads

Carsten Christensen Havfruen