Fyn Rundt 2005

1.weekend i juni deltog Havfruen for første gang i Fyn Rundt Classic fra Kerteminde arrangeret af Odense og Kerteminde sejlklub i fællesskab. Vi (udover skipper, Birger fra Albatros og Hans fra Avanga) havde følge af Mike i Tøsen og med start i juni så jeg frem til en mere komfortabel sejlads end i 2004. Det danske vejr var imidlertid igen i lavtrykshumør, så turen bød på vind 0 - 20 sekundmeter fra vestlige retninger og sol, regn og torden.

1. start, som vi deltog i, var en meget blandet start mht. bådtyper, men Tøsen var først ved 1. vendemærke tæt ved erhvervshavnens moler og Havfruen blandt de 10 næste. Her blev der sat spiler i ca. 4-6 sekundmeter og selvom vi i Havfruen var lidt sene til at sætte spileren (se http://www.fynrundt.dk/Album/2005/image21.html, kunne vi alligevel bomme ved Stavreshoved som nummer 7.

 

På vej mod Fyn Hoved fik Birger ved rorpinden lært at skære med spileren, så godt at vi i en hurtig manøvre gik luv om den senere vindende H-båd. Ved rundingen af den røde bøje ved Fynshoved var der den sædvanlige tumult med et par spilere, der ikke ville ned samtidig med skæringen var meget hård.

Vinden var stadig god fra vest, så bølgerne blev lidt større til krydset mod Æbelø. Undervejs aftog vinden meget, så ved Flyvesandet havde de store indhentende både svært ved at få overhalet Havfruen. Vinden døde til sidst helt ved 6-7 tiden og lyden af torden i det fjerne gav et praj om, hvad der var i vente. Snart regnede det en del og vi så i alt for roligt tempo Æbelø fra alle sider på nær syd.

 

Metereologerne havde lovet et kraftigt lavtryk fra sydvest og vinden skulle tiltage fra sydøst drejende i vestlig retning, så da vinden omkring solnedgang kom igen fra sydøst, var vi i det forsigtige hjørne og undlod at sætte spiler. Det kostede! Skipper fik efter aftale med besætningen sig en lur efter den obligatoriske skipperlabskovs med hjemmelavede rødbeder, men da jeg vågnede igen tæt på Strib Fyr i mørke, var det første billede på nethinden, at vi var blevet indhentet af den anden deltagende Spækhugger.

 

På krydset gennem Lillebælt tiltog vinden til stabile 3-4 sekundmeter og jeg undgik med nød og næppe at kollidere med et par mørkelagte motorbåde for anker ved Fyns vestligste hjørne. En enkelt Scankap 99 havde også glemt alt om lanterneføring, men ellers var det en rolig sejlads i mørket med hyggelige skræppende lyde fra de søfugle, bådene forstyrrede.

 

Senere på natten tiltog vinden yderligere, men sejladsen var fortsat rolig, da vinden kom fra vest, medens termometret stod på april vejr. Da solen kom frem hjalp det lidt, men vinden tiltog til stadighed, så der var en frisk men flot sejlads mellem Fyn og de mange øer. Den anden Spækhugger var i nattens løb blevet agterudsejlet for nu med vinden agten for tværs at liste sig ind på os. Hele vejen til vendemærket ved Thurø Rev lå vi tæt kamp om 1.pladsen.

Vinden var nu ved at være oppe på mere end 12 sekundmeter, så plat læns igennem Svendborgsund krævede, at vi holdt tungen lige i munden. Ærøfærgen skulle selvfølgelig ud til Ærø, så det gjorde ikke turen mindre dramatisk, da vi skulle bomme et par gange. Der begyndte også at komme en del byger, så vi nøjedes med genuaen oppe at komme i gennem sundets mange bøjninger. Vi holdt den anden Spækhugger lige bag os til vores store glæde.

 

Efter en bomning ved Thurø Rev fulgte vi Fyns østkyst, medens den anden Spækhugger tog turen op langs Langeland. Vi skiftede kontrolleret til fok stadig med vinden agten for tværs, medens vi spejdede uroligt mod konkurrenten, der hele tiden var synlig i øst. Havde de en fordel eller hvad.

Med Vresen om styrbord tiltog vinden igen til over 15 sekundmeter og GPS-en viste 11.6 knob som maximum, så der var fart på. Mandskabet var ved at være lidt trætte og måske lidt uopmærksomme, den anden Spækhugger var kommet foran. Pludselig skar båden på platlæns op til bagbord, som var den på hård skæring med spiler. Farten i skæringen gjorde, at cockpitkanten kom under vand og i løbet af et øjeblik var der 15-20 cm vand i cockpitbadekarret. Birgers kasket røg af men landede på agterdækket og vi måtte hurtigt bakke fokken, for overhovedet at få stagvendt båden, der i manøvren syd for Sprogø gled langsomt baglæns uden kontrol. Langt om længe (det tog nok kun 15 sekunder)fik vi styrefart og vendt båden. Vandet i cockpittet var oceaner af tid om løbe ud, syntes vi, så den sidste bomning inden Storebælts broen skete sent, så der var næste halvvind frem mod vestpylonen.

 

Vi kunne nu rigtigt mærke vindstyrken og kunne se frem til en hård tur frem mod Kerteminde.

Kursen var nu efter broen med vinden foran for tværs med masser af byger og vind. Med meget slæk på storsejlet og skødevognen helt i borde, kunne vi dog holde fuld sejlføring uden for stor krængning. Den anden Spækhugger tog forsejlet (genuaen?) ned og vi kunne hurtigt se, at vi var på vinderkurs. Det hjalp på humøret. Trods god fart var Risinge Hoved længe om at dukke op med lidt læ. Lige bag os lå en L-23, men det var ikke Tøsen. Vi valgte at tage storsejlet ned tidligt og i adstadigt tempo nærmede vi os målet på fokken alene.

Endelig gik vi over målstregen lige efter L-23eren klokken 17.02 Vi var nu i læ af Kerteminde by og kunne roligt få fat i en pæl i havnen, så motoren kunne findes frem for at få båden ind mellem nogle pæle. Vejrudsigten sagde, at der skulle den blive et par dage.

 

På kajen blev vi hilst af Birgers familie og vi fik udleveret præmier for fuldførelsen efter registrering. Vi var desværre så trætte, at de forsvandt under oprydningen. Vi kørte trætte hjem og endelig kunne Hans se frem til at få sovet ordentligt.

 

På DMI hjemmeside kunne vi bagefter læse, at vindstødene havde været oppe på 20 sek.meter, så det bekræftede reglen om at hver gang (1990,2004,2005) jeg har været Fyn Rundt, har der været mindst hård vind til kuling. Vores manøvre med at lade L-23eren gå forbi viste sig senere at være en god disposition, for søndag kunne Birger ringe og glædestrålende fortælle mig, at vi som båd nummer 15 i 1. løb havde vundet 1000kr udover førstepræmie i vores start.

Det var en våd og lidt hård tur, men Birger fik mod på næste år at deltage i sin Maxi og samtidig deltage i Danmarksmesterskabet for Maxibåde, som er en del af Fyn Rundt fra Kerteminde. Jeg selv håber at kunne skaffe mandskab til Fyn Rundt næste år fra Bogense, hvor der plejer at deltage over 15 Spækhuggere.

Håbet er så, at der trods det, at det foregår i Kristi Himmelfartsferien må lykkes at få mere roligt lunere vejr.

 

Carsten Christensen

Havfruen