Fyn Rundt 2004 i Havfruen.

 

 

Med den udsendte vejrudsigt med hård vind fra nordvest var der lagt op til en hurtig men krævende tur Fyn Rundt. Så krævende at løbsledelsen valgte for første gang at sende bådene af sted med Fyn om styrbord. Herved skulle vi skånes for det lange seje kryds fra Fyns Hoved, når vi var godt trætte.

 

Problemerne startede allerede i havnen, hvor en H-båd havde svært ved at styre sig. Først var den på bidevind på vej ud af havnen på bagbord halse på vej op bagi i den startklare Havfruen, men blev stoppet af en snarrådig tysk sejler. Da de så endelig fik sig skubbet fri af den bagvedliggende båd og gik bidevind på styrbord halse blev en af katamaranerne i den modsatte side af havnen torpederet og fik et hul i skroget. Alt dette betød ca. 10-15 minutters forsinkelse, hvorfor vi fik en elendig start blandt Grinder og Ballader med halvvind uden kontakt med de øvrige spækhuggere mod Æbelø. Søren og Arne havde ønsket os god tur på kajen, så humøret var i orden trods alt.

 

Efter rundingen af Æbelø rød bøje kom spilerne op. Der var fart på over hele linien og vi hentede de tre bagerste Spækhuggere. Ved Fyns hoved var vi i den lidt høje sø i nærkontakt med en fiskekutter, der absolut også skulle have den røde bøje om styrbord, før den skulle ned i Storebælt.

 

Ned gennem Storebælt var det efter en udramatisk bomning igen agten for tværs og vi loggede 11½ knob på GPS-en som maximum.

Et pænt stykke før Storebæltsbroen efter Romsø på styrbord side gik vinden mere om i nord og det var tid til for nogle af de andre både at lave en ufrivillig og dramatisk bomning eller en kæntring til luv. Her ved broen var meldebåden ikke tilstede, så vi knoklede ufortrødent mod Fyn igen med halvvind efter næsten at have ridset den inderste bropille.

 

Ved Lundeborg Havn begyndte servering af den hjemmelavede skipperlabskovs og rødbeder og en enkelt øl. Den våde skipper fik tørt tøj på efter at have været alene bøf på vej ind mod Fyn og vi gjorde klar til krydset mod Lillebælt fra Thurø Rev. Sædvanen tro var nordvestenvinden aftagende bag Svendborgsunds høje skrænter og vi fik lige poleret kølen en enkelt gang i en vending. Svendborgsund var fyldt af krydsende både i alle størrelser, så det var nødvendigt at holde hårdt på retten på styrbord halse og tungen lige i munden. Vi kunne ikke se de førende spækhuggere før mørket faldt på, men vi var kun 17 minutter efter de ”professionelle” huggersejlere viste det sig senere ved meldingen ud for Svendborg Kajakklub.

 

Det var vi ikke efter et koldt og klamt hårdt kryds i nattens mulm og mørke uden skyer og måne, da vi blev noteret ved Fænø kalv. Nu var vi 1 time og 40 minutter bagefter og et besætningsmedlem mindre, der efter aftale var hoppet i vandet i svømmedragt ved Assens. Vinden skiftede karakter, idet der nu kom en front rullende med hagl og regn og urolig vind.

 

Under den nye Lillebæltsbros inderste fag blev vi for en kort stund overhalet af et par optimistiske bådførere, der i næsten vindstille absolut skulle helt ind under land. De blev ved Ammoniakhavnen fanget af modstrømmen, som vi heldigvis opdagede i tide og gled ud i midten af Lillebælt. En af bådene en Lotus 40 skærgårdskrydser hentede os først kort før mål så det var en dårlig genvej.

 

Vinden var nu meget utidig og i løbet af 10 minutter prøvede vi bidevind, læns med spileren oppe og halvvind i hård luft og byger. Bygerne og den tiltagende vind fortsatte helt til Bogense, hvor vi kom i mål 2 timer og 20 minutter efter vinderen som nummer 5 af 14 tilmeldte både nøjagtig samtidig med Ballad 1248, som vi også startede sammen med.

 

Godt trætte og kolde kørte vi hjem med båden liggende tilbage i Bogense. At det havde været en hård tur for alle, kunne jeg læse på Spækhuggerhjemmesiden, hvor en de udgåede spækhuggere allerede søndag eftersøgte en ny spiler.

 

 

Carsten

Havfruen.