Klubtur i Pinsen

Sikken et vejr - Selvfølgelig kunne man sige, nu hvor vi for andet år i træk.holder pinseklubtur i det skønneste sommer vejr.
Desværre var vi ikke så mange. To både sejlede mod Odense, hvor havnekulturfestivalen trak ,men vi var tre både, der på en frisk halvvind sejlede til Endelave i 7-9m/s.
Monsun og Galathea sejlede ved 10 tiden og lidt senere Søren alene i Ursula.
På Endelave fandt vi en plads sammen - næsten. Bogense holdt også fællestur dertil og da de har lidt kortere havde de fyldt havnen godt op.
Men med Ursula fortøjret imellem de to andre hække gik det.

Vi fik runderet den næsten nye havn med færge, cykeludlejning, isbutik osv.
En tur i Endelave by med besøg på legeplads blev det også til.
Legepladsens største attraktion var en gammel udslidt skaterrampe!
Om aften grillede vi med udkig til havet, Jylland og solnedgang. Børnene
(Line, Frederik og Helle) klatrede på molehovedet imens.

Søndag havde Monsun's og Galathea's besætninger lejet cykler, mens Ursula
syntes det var sejlerpinse og sejlede videre mod Ballen.
Vi landkrabber for en dag cyklede ud til spidsen af Endelave og dyppede
fødderne i Kattegat. Senere fandt vi et bord og bænkesæt, som Frederik med
sine overbevisende talegaver fik gjort ledigt. Her nød vi vores madpakker.
Op på cyklen og endelig kom vi på asfaltvej.

Herefter i frisk medvind cyklede vi tilbage til Endelave by, hvor vi tilså

samtlige boder. Mest spændende var nok der, hvor de solgte taske mm lavet af
brugte bilslanger.
Til allersidst efter megen søgen fandt vi endelig de friske kartofler.
Børnene ville lige tilbage til den fantastisk skaterrampe inden vi fik en
velfortjent siesta på skibene.


 

 

 

Aften bød på endnu en uforglemmelig grillaften med udkig til havet osv. ren
idyl. En snak med havnefogeden fik vi også. Han fortalte, at de selv havde
skaffet 5 mil. til at byggehavneudvidelsen for, de sidste 6 havde kommunen
betalt. Nu arbejde de på det lille projekt med at skrabe penge sammen til en
bygning med bad, Wc osv. til os sejlere. De har 1,6 million og regner med kunne
bygge til vinter. Meget imponerende.
Kroen har Øboerne købt i et APS og ansæt et forpagterpar til! Der sker i
høj grad noget på Endelave for tiden.
Mandag morgen vågnede vi op til vindstille. Nu havde vi ellers vænnet os til
vind imellem 5 og 10 m/s og solen bagede ned over os.

 

 

 

 

 

 

Vi sejlede rundt i gummibåd og dasede, indtil vi ikke kunne udskyde sejladsen hjem.
Endnu engang listede vi hen forbi Møllegrund med alle sælerne, der lå og solede sig.
Der er ikke for meget vind. Dette er skrevet mens vi sejler hen forbi storskoven i 3-5 m/s vinden

110 grader agten ind sejlføring: genakker og storsejl. Skøn dag.

 

 

 

 

Susanne Galathea